Bo i Grindsted.
Bo på Hammertoften.
Nye rækkehuse i ét plan – lige ved Hammer Bakker og med landsbyens mange charmer udenfor hoveddøren
Hammertoften er Grindsteds nye kvarter med 40 nybyggede rækkehuse, hvor der nu bliver plads til mere liv og fællesskab og mere af alt det, som Grindsted i forvejen er. Her bosætter I jer midt i naturen, i kanten af landsbyen og med Aalborg kun 15 minutter væk.
Landsbyen med mere at byde på
Grindsted er ikke, hvad I normalt forbinder med en landsby – det er meget mere.
Her får I landsbylivet og dets mange charmer. Samtidig har I adgang til en af Nordjyllands bedste folkeskoler, en hel unik gårdbørnehave og et aktivt foreningsliv året rundt, hvor der er noget for alle byens generationer.
Her flytter I ikke bare ind i et nyt hjem, men ind i en by, der rækker langt ud over de kvadratmeter, I bor på.
De første rækkehuse forventes klar til indflytning fra sommeren 2027 med en månedlig husleje fra X kr. ekskl. forbrug.
Bo med naturen som nabo og hverdagen lige ved hånden
Om Hammertoften
Hammertoften har meget at byde på. Første etape ud af to byder på flere forskellige boligtyper, byggegrunde, grønne arealer, der slynger sig mellem hjemmene, og udeområder, der forlænger dagene – både for de mindste på områdets nye naturlegeplads og for de voksne på terrassen efter en grillaften med bedsteforældrene eller holdkammeraterne fra fodbold.
Fra hjemmet er der kun få minutter på cykel til byens hal, børnehave og skole samt det kommende supermarked, som etableres i forbindelse med anden etape af Hammertoften.
Området er anlagt med naturen helt tæt på boligerne. Her plantes blandt andet bøg, vintereg, lærk og skovfyr samt buske som fjeldribs og hyld. Naturlige trampestier snor sig gennem landskabet, og ved områdets mødesteder opstilles bænke i egetræ på et underlag af flis. Fællesarealerne beplantes med en blanding af vilde og høje græsser, der giver nyt liv til områderne for hver årstid.
Alle boliger har egen parkeringsplads, nogle med overdækning, og til hver bolig hører et skur til opbevaring af alt fra cykler og fodboldstøvler til haveredskaber. I de fleste haver medfølger et mindre, ubeplantet areal, hvor I selv kan sætte jeres præg. For eksempel ved at lave et jordbærbed, en mindre køkkenhave eller plante lækre bærbuske, som kan glæde alle i hjemmet.
Og det stopper ikke ved hoveddøren – inde i boligen fortsætter de samme tanker om nærhed, funktion og hverdagsliv.
OM BOLIGERNE
Rummet der samler: Køkken, spiseplads og stue ligger i forlængelse af hinanden, så hverdagen kan leves sammen – uanset om der laves mad, laves lektier eller bare slappes af.
Rummet, der fungerer i hverdagen: Køkkenet er indrettet med Svanekøkken, integrerede hvidevarer, ovn i arbejdshøjde og plads til både madlavning og selskab.
Rummet, der inviterer udenfor: Terrassen bliver en forlængelse af boligens opholdsrum i de varme måneder, hvor grill, leg og rolige stunder på terrassen bliver en del af dagen.
Rummet, der giver ro: Badeværelset er indrettet med sandfarvede klinker, glasbrusevæg og god opbevaring – et sted, der fungerer fra morgenens travlhed til aftenens sidste timer.
Rummet, der giver plads til hverdagen: Alle værelser er med faste skabe og plads til enten den store dobbeltseng eller et hyggeligt børneværelse eller kontor.
Gå på opdagelse i boligtype B
Gå på opdagelse i boligtype D
Boligtyper
Størrelse
100-104 m²Antal værelser
4
PLANLØSNINGER
Gennemtænkte planløsninger med plads til både hverdag, pauser og det liv, der leves i
hver af hjemmene.
Størrelse
100-104 m²Antal værelser
4Arkitektur & Materialer
Et boligkvarter, der naturligt bliver en del af det omkringliggende landskab
Arkitekturen på Hammertoften er holdt i en skala og et udtryk, der ikke dominerer omgivelserne, men i stedet falder roligt ind i terrænet.
Boligerne er opført i tegl fra Egernsund – nogle i en gyldenbrun nuance muret med bagsiden ud, andre i en gyldenfarvet sten. Samspillet mellem de forskellige sten, kombineret med variation i tagformerne – fra klassiske saddeltage til mere karakteristiske, ensidige taghældninger – giver området et levende og nuanceret udtryk.
De 40 boliger er organiseret i 8 mindre klynger, alle orienteret, så de får mest muligt ud af dagslyset og kig til de grønne omgivelser, der binder området udenfor hjemmet sammen.
De gennemgående materialer som tegl, træ og metal er valgt for deres evne til at holde. Skure og carporte er udført i træ (thermowood), som står i en tydelig kontrast til de murede facader.
Herunder kan I følge med i, hvordan området udvikler sig – fra de første spadestik til den første mursten lægges, de sidste køkkenelementer monteres, og de første beboere flytter ind.
Tidslinje
Gå på opdagelse i
tilblivelsen af Hammertoften
At skabe et nyt boligområde som Hammertoften sker ikke på blot et par måneder. Derfor vil vi gerne invitere dig med ind i processen, så du kan følge udviklingen og se, hvordan området tager form – fra de første spadestik til de første beboere får nøglerne til deres nye hjem. Undervejs markerer vi milepælene og inviterer til blandt andet Rejsegilde og Åben Grund, hvor du kan opleve området, mens det tager form.
April 2026
Arkæologi gravning
Der graves efter fund fra
fortiden på området.
Oktober 2026
Første spadestik
Det første spadestik tages og
byggeprocessen igangsættes.
Januar 2027
Rejsegilde
Vi fejrer at de første huse er rejst
med Rejsegilde for alle som har
interesse for det nye område.
Juni 2027
De første flytter ind
De første huse står klar til, at
danne rammen om det nye
hjem og liv i Grindsted.